WAV eller MP3: derfor betyder lydkvaliteten noget for lydrejserne
Lyd kan gemmes på mange måder. To af de mest almindelige er WAV og MP3, og de lyder ens for de fleste ører. Men i en LilleLyd-bamse skal lyden mærkes mod barnets bryst som en blid vibration, og der begynder forskellen at betyde noget. Her er hvorfor lydrejserne bygger på WAV.
WAV er hele lyden
En WAV-fil er det, optagelsen lyder som, da den forlod studiet. Intet er pillet væk. Hele frekvensspektret er der - fra de høje, fine detaljer i en stemme til de dybe, langsomme svingninger, du mere fornemmer end hører. Dynamikken er der også: forskellen mellem det helt stille og det fyldige, mellem en blid indånding og et roligt brum.
Det kalder man en lossless master. Den vejer mere, fordi den gemmer alt. Til gengæld er der ingen genveje.
MP3 smider lidt væk
En MP3 er lavet til at fylde mindre. Den gør det ved at gætte sig til, hvad øret alligevel ikke lægger mærke til, og så fjerner den den del af lyden. Det er smart, når du skal have tusind sange på din telefon, og for de fleste afspilninger hører man det ikke.
Men noget ryger med. En del af de dybe lavfrekvenser bliver skåret eller dæmpet, fordi de optager meget plads. Og de små, skarpe lydspring - dem man kalder transienter, begyndelsen på en tone eller et anslag - bliver rundet af. Lyden bliver lidt fladere og lidt mindre levende, selvom den stadig lyder fin gennem en højttaler.
Hvorfor det betyder noget for lydhjertet
I LilleLyds bamser sidder et lydhjerte, der ikke bare spiller lyd ud i rummet. Det vibrerer. Og en vibration, du kan mærke mod brystet, drives af to ting:
- De dybe, lave frekvenser, som sætter membranen i bevægelse.
- Lydens dynamik, altså hvor meget den svinger mellem stille og fyldigt.
Det er præcis de to ting, en MP3 er hårdest ved. Når lavfrekvenserne er skåret og dynamikken er trykket flad, har vibrationen mindre at arbejde med. Den bliver tyndere. Brummet fra Bjarne Bjørn mister noget af sin bund, og det fysiske kram, lydhjertet skal give, føles svagere.
Med WAV-masteren er hele bunden bevaret. Vibrationen får sin fulde tyngde, og den følges helt med det, barnet hører. Lyden af et brum og fornemmelsen af det samme brum mod brystet bliver til én ting i stedet for to.
Roen skal mærkes i kroppen
En lydrejse virker, fordi kroppen mærker noget rigtigt. En blid, lavfrekvent vibration taler direkte til nervesystemet uden at gå vejen om ord, og den virker bedst, når den er fyldig og ægte.
Derfor er valget af WAV ikke en teknisk detalje, der er gemt af vejen. Det er forskellen mellem en vibration, der lige akkurat kan mærkes, og en, der lægger sig som et roligt, fyldigt kram. Når Tunge Bjarnes tyngde møder Lykke Abens lydhjerte, er det den ægte, hele lyd, der lader barnet mærke roen og slappe helt af ind i den.
Vil du vide mere om, hvordan kroppen falder til ro? Læs om vægt og vibration, eller hør et smugkig af lydrejserne.
