Privatlivspolitik
Vi passer på dine oplysninger med samme omsorg, som vi lægger i alt andet. Her kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har.
Senest opdateret: 14. oktober 2026
1. Dataansvarlig
LilleLyd ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig.
- Virksomhed: LilleLyd ApS
- CVR-nr.: 35845062
- Adresse: Automatikvej 1, 2860 Søborg
- E-mail: [email protected]
- Telefon: +45 30 51 20 71
2. Hvilke oplysninger vi behandler
Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at levere vores produkter og service. Afhængigt af din kontakt med os kan det være:
- Navn, e-mail, telefonnummer og adresse.
- Betalingsoplysninger i forbindelse med køb (håndteres af vores betalingspartner - se afsnit 4).
- Ordre- og abonnementshistorik.
- Hvis du bruger LilleLyd-appen: den e-mail, du logger ind med, navn og type på de enheder, du er logget ind på, hvilke lydrejser og film du afspiller og hører færdig, hvor langt du er nået, og dine favoritter.
- IP-adresse, når du beder om en login-kode til appen, så vi kan forhindre misbrug.
- Institutionsoplysninger, hvis du henvender dig på vegne af en daginstitution eller kommune.
- Brugsdata om, hvordan vores lydrejser og website anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at drive og forbedre tjenesten.
- Statistik- og markedsføringsdata via cookies og lignende teknologier (f.eks. enheds- og browseroplysninger, IP-adresse og interaktioner) - men kun hvis du giver samtykke. Læs mere i vores cookiepolitik.
3. Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger til følgende formål og med følgende retsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen (GDPR):
- Opfyldelse af aftale (art. 6, stk. 1, litra b): behandling af ordrer, levering, abonnementsadministration, support samt login og drift af appen.
- Retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1, litra c): f.eks. bogføring og opbevaring af regnskabsbilag.
- Legitim interesse (art. 6, stk. 1, litra f): besvarelse af henvendelser, sikker drift og forbedring af vores tjenester, herunder håndtering af leads fra institutioner, beskyttelse af login mod misbrug og statistik over, hvilke lydrejser der bruges.
- Samtykke (art. 6, stk. 1, litra a): udsendelse af nyhedsbrev og anden markedsføring, hvis du har tilmeldt dig, samt brug af statistik- og marketingcookies (Google Analytics, Google Ads og Meta/Facebook-pixel). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
4. Databehandlere og tredjeparter
Vi deler kun dine oplysninger med leverandører, der behandler data på vores vegne, og kun i det omfang det er nødvendigt. Med disse har vi indgået databehandleraftaler efter GDPR art. 28. Vi benytter:
- Stripe - betalingsbehandling.
- Circle - drift af Portalen, hvor lydrejserne leveres.
- Supabase - database og login til appen. Data opbevares på servere i Frankfurt.
- Resend - afsendelse af login-koder til appen.
- Klaviyo - e-mail og håndtering af leads og nyhedsbrev.
- Google Workspace - e-mail og kontorsystemer.
- Google (Analytics 4 og Ads) - statistik samt annoncering og konverteringsmåling (inkl. conversion linker). Sættes kun ved dit samtykke.
- Meta - Facebook/Instagram-pixel til måling og annoncering. Sættes kun ved dit samtykke.
- Cloudflare - DNS, indholdslevering (CDN) og lagring af lydrejser og film til appen.
- Vercel - hosting af vores website og webappen.
- Ahrefs - cookieløst, anonymiseret webanalyse.
Enkelte af disse leverandører er etableret i USA. Hvor oplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sker det på et gyldigt overførselsgrundlag - typisk EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC) og/eller EU-US Data Privacy Framework (DPF).
5. Opbevaring
Vi opbevarer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde det formål, de er indsamlet til.
- Regnskabsbilag opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven.
- Lydrejser, du henter i appen, gemmes krypteret på din enhed. De slettes, når du logger ud, eller hvis appen ikke har været på nettet i 30 dage.
- Øvrige oplysninger slettes eller anonymiseres, når formålet med behandlingen er ophørt, f.eks. når et abonnement er afsluttet, eller en henvendelse er færdigbehandlet.
6. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesreglerne har du en række rettigheder, når vi behandler oplysninger om dig:
- Ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
- Ret til berigtigelse af urigtige oplysninger.
- Ret til sletning ("retten til at blive glemt").
- Ret til begrænsning af behandlingen.
- Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.
- Ret til dataportabilitet.
- Ret til at tilbagekalde et samtykke, uden at det berører lovligheden af behandlingen forud for tilbagekaldelsen.
Din app-konto kan du selv slette i appen under Profil > Slet konto. Så slettes dit login, dine enheder, din fremgang, dine favoritter og din afspilningshistorik. Dit abonnement og dine købsoplysninger berøres ikke. Abonnementet opsiger du via "Administrer abonnement" nederst på lillelyd.dk.
Vil du gøre brug af dine rettigheder, så skriv til os på [email protected]. Vi svarer hurtigst muligt og senest inden for én måned.
7. Klage til Datatilsynet
Er du utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, håber vi, du vil kontakte os først, så vi kan finde en løsning. Du har dog altid ret til at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - datatilsynet.dk.